Pokaleventyret fortsætter!

Gislinge Boldklub inviterer i dag til pokaldrama på Gislinge stadion, Kirkevej 1. En kamp der skal spilles mod, en efterhånden velkendt modstander, Holbæk United.

Holbæk United tilbringer til hverdag deres tid i Serie 2, hvor de i øjeblikket ligger på 4. Pladsen.

Slet ingen let modstander for drengene i blåt og hvidt, men intet er umuligt når man har verdens bedste opbakning på sidelinjen, i form af det måske smukkeste publikum Danmark kan tilbyde.

I dagens anledning vil der blive serveret iskolde fadøl, en sodavand til dem der er til det og en djævelsk god stadionpølse. Hvad går bedre til solskin, fadøl og stadionpølser? Det gør en sejr til GB!

Der vil også være mulighed for køb af kampprogram, for en flad tyvekrone. Kampprogrammet giver både mulighed for præmier i halvlegen og er samtidig en voucher på 10% til Landmad Holbæk.

Til sidst vil vi i Gislinge Boldklub sige tusind tak for støtten. Et specielt tak til Landmad, som er dagens kampsponsor og VarmeXperten, som er dagens kampboldsponsor.

Der er kampstart klokken 19.00

#GBiBlodet #ForzaGB